§    Partnerkredsen, der får klarere grundlag for hver for sig og sammen at iværksætte nye efteruddannelsestilbud med et alment sigte. 

§    Andre aktører, der udbyder eller har planer om at udbyde tværnordiske voksen- og efteruddannelseskurser.

§    Den bredere uddannelsespolitiske offentlighed i de nordiske lande, hvor diskussionen om livslang læring har topprioritet

Projektets partnerkreds og rolle

Projektet byggede på et tværgående partnerskab, såvel nationalt som institutionelt. Hovedparten af de nordiske lande og selvstyreområder er repræsenteret med tyngdepunktet i fire institutionsområder: Folkeoplysningen, de pædagogiske professions-uddannelser, den humanistiske grundforskning og de frie kunstmiljøer. 

Den nordiske folkeoplysning med erfaring i nonformel uddannelse, realkompetencer og livslang læring med et alment sigte er repræsenteret ved

§  ABF Norden,

§  Fritid og Samfund/Voksenpædagogisk Center, Århus Amt, Danmark,

§  The Workers Academy, Finland,

§  Nordiska Folkehøgskole i Kungälv, Sverige,

§  Buskerud Folkehøgskola, Norge,

§  Askov Højskole, Danmark.

De pædagogiske professionsuddannelser med erfaring inden for emnerne - uddannelse og dannelse, teori og praksis, helheden af faglige, personlige og almene kompetencer - er repræsenteret ved

§  Center for Videregående Uddannelse, Sønderjylland, Danmark,

§  Afdelingen for professionsuddannelser, Højskolen i Bodø, Norge,

§  Rådgivnings- og Støttecenteret, Aarhus Universitet, Danmark.

Den humanistiske grundforskning med indsigt i den nordisk-europæiske oplysnings- og  dannelsestradition og grundlagsspørgsmål inden for menneske-, samfunds- og kultursyn er repræsenteret ved

§  Institut for kultur- og humanistiske fag, Højskolen i Telemarken, Norge,

§  Pegagogiska Institutionen, Lunds Universitet, Sverige,

§  Grønlands Universitet.

De professionelle kunstmiljøer og de frie kunstaktiviteter, både de skabende, udøvende og formidlende er repræsenteret af de professionelle kunstneres faglige organisationer ved

§  Dansk Kunstnerråd, Danmark,

§  ISA, Listafolkasamband, Færøerne

§  Samisk Kunstnerråd.

De deltagende organisationers rolle i projektet er at bidrage med erfaringer og viden, generelt om oplysnings- og kulturaktiviteter med et alment sigte og i særdeleshed om Voksen- og Efteruddannelsestilbud med relevans for deres institutionsområde

Resultater

Hovedresultatet var kortlægningsrapporten ”Da dannelsen gik ud” og dens formidling gennem konferencer og anden oplysningsaktivitet. Rapporten belyste tendenser for seminar- og kursusvirksomheden inden for folkeoplysningen og foreningslivet i de nordiske lande.

Rapportens teoretiske del belyser det glidende paradigmeskifte inden for de nordiske uddannelser - fra en humanistisk pædagogisk diskurs med fokus på personlig myndiggørelse, demokrati og dannelse til en instrumentel diskurs med fokus på erhvervsmæssig nytte, global økonomi og kompetenceudvikling. Det nye paradigme er drevet frem af OECD og EU med støtte fra managementtænkningen; og det har især domineret Nordisk Ministerråd og den danske regerings dagsorden, hvor den frie folkeoplysning og det frivillige foreningsliv er presset ud på et sidespor, mens andre uddannelsesområder endnu ikke i samme grad er blevet overløbet.

       Den nye referenceramme for nøglekompetencer, som Parlamentet og Rådet i EU vedtog i i december 2006, vil reducere livslang læring til en spredt kompetenceudvikling, som bliver retningsløs uden dannelsesperspektivet og kulturløs uden kundskabsforankring. Det kan befordre lærevillige og omstillingsparate medarbejdere til gavn for erhvervslivet, men ikke hele mennesker og myndige statsborgere til glæde for det personlige liv og til gavn for det civile og offentlige liv.

Rapportens empiriske del belyser seminar- og kursustilbuddet for undervisere, ledere og andre aktive i de nordiske landes ikke-formelle voksenlæring, herunder området for folkehøjskoler, folkeoplysningen, det idebetonede foreningsliv og det frivillige sociale arbejde. Kortlægningen angiver bl.a.

§  at foreningslivets kursusaktiviteter for ansatte og frivillige både er mere omfattende, er mere internationalt præget og har et mere alment og idebetonet indhold end området for højskoler og folkeoplysning. Samtidig med at foreningslivet nærmest ikke eksisterer i det læringsbegreb, som Nordisk Ministerråd og dets agent NVL, nordisk netværk vor voksnes læring understøtter.

§  at kurser med et alment sigte står svagt i forhold til kurser med et afgrænset fagligt eller organisatorisk mål. Især det danske udbud af kurser med et alment sigte ligger lavt (15 %), mens de norske (27 %) og svenske (20 %) ligger højere. Derimod har de fællesnordiske kurser et højt alment indhold (58 %).

§  at midlerne i Nordplus Voksen, der blev taget fra folkeoplysningens område, i høj grad nu går til de formelle voksenuddannelser med 36 % og til offentlige myndigheder med 22 %, mens folkehøjskolerne kun modtager 8 %, folkeoplysningen 15 % og det samlede foreningsliv blot 18 %.

§  at Nordplus Voksen ikke prioriterer samarbejdsprojekter med et alment folkeoplysende indhold. Projekter med et erhvervsrettet eller et særligt sigte som evaluering, metodeudvikling, IT, specialpædagogik, realkompetencevalidering m.v. har i hele perioden 2004-2007 modtaget 76 % af midlerne, mens projekter med et mere traditionelt folkeoplysende sigte kun modtog 24 %.

Perspektiver

Rapporten fremhævede, at det nye paradigme om livslang læring uden stor kritik fra uddannelsesmiljøerne har vundet gehør hos beslutningstagerne og er i fuld gang med at blive omsat til praktisk uddannelsespolitik. Men vores nordiske velfærdsmodel med et stærkt civilt samfund og et levende folkestyre fortjener bedre. Vi fortjener et andet syn på livslang læring, som fastholder det humanistiske pædagogiske grundlag og det kritiske dannelsesperspektiv. Livslang læring bør også handle om læring for livet. Globalisering bør også handle om globalt medborgerskab.