Interfolk

Institut for folkeoplysning og foreningsarbejde  *  forskning, formidling og projektudvikling

Foreningen                               

Foreningen Interfolk står bag Instituttet Interfolk. Foreningen er en ideel ikke-erhvervsdrivende forening, der har hjemsted i Middelfart Kommune, Danmark.

Foreningen bygger på personligt medlemskab, og den øverste myndighed i Interfolk er generalforsamlingen, som holder ordinært møde en gang årligt i perioden 1. februar til 30. april.

Generalforsamlingen vælger for et år ad gangen en bestyrelse på tre til fem personer, der konstituerer sig med formand og næstformand. Foreningens koordinator indgår som sekretær for bestyrelsen uden stemmeret. Bestyrelsen kan træffe beslutninger ved møder, telefon-møder eller gennem skriftlig procedure.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede handleplaner for Instituttets aktiviteter, der kan omfatte

§  Forskning, kortlægningsvirksomhed og andre dokumentationsopgaver

§  Publikationsaktivitet, kursus- og seminaraktivitet og anden formidlingsvirksomhed

§  Projektvirksomhed og andre udviklingsopgaver, både i en dansk, nordisk, europæisk og bredere international sammenhæng.

Foreningens kapitalgrundlag er alene dens formue til enhver tid, herunder medlemmernes kontingentbetaling, frivillige økonomiske bidrag, offentlige tilskudsmidler, private fondsmidler og anden indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med foreningens formål.

Foreningens eventuelle kapitalbeholdning ved opløsning kan ikke udbetales til medlemmerne, men skal efter generalforsamlingens beslutning tilfalde institutioner eller formål, som skønnes bedst at kunne videreføre Interfolks formål.

 

                    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

       

Malevich: Dynamisk suprematisme, 1916                                  Malevich: Black trapezium and red square,1915

 

 

 

Instituttet »

Samarbejdspartnere »

Foreningen

Bestyrelsen »

 

Leonardo da Vinci

Self-portrait, 1519

A man, who in a debate
refers to an authority,
doesn't use his intelligence,
but only his memory..