Fri oplysning med et alment sigte er bærende for et levende folkestyre. I Norden har højskole-bevægelsen, den almene folkeoplysning og det idebetonede foreningsliv traditionelt været hovedaktører for den frie oplysning.
Men folkeoplysningen og foreningslivet er presset af nedskæringer og nye krav om erhvervs-mæssig nytte. I de senere år er den offentlige støtte til centrale nordiske og danske institutioner, som skulle bidrage til fri folkeoplysning, blevet fjernet. Det gælder Nordens Folkelige Akademi i Göteborg, Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning i København, Det inter-nationale Akademi for uddannelse og demokrati, Nornesalen i Ollerup og senest IFO i Gerlev.
Baggrunden er et skifte fra et humanistisk paradigme med fokus på personlig myndiggørelse, demokrati og dannelse til et instrumentelt paradigme med fokus på erhvervsmæssig nytte, global økonomi og kompetenceudvikling.
Det nye paradigme har uden stor kritik fra uddannelses- og kulturlivet vundet gehør hos beslutningstagerne, og det er nu ved at blive omsat til praktisk uddannelses- og kulturpolitik.
Men vores nordiske velfærdsmodel med et stærkt civilt samfund og et levende folkestyre fortjener bedre. Vi fortjener et andet syn på livslang læring, som fastholder det humanistiske grundlag og det kritiske dannelses-perspektiv. Livslang læring handler også om læring for livet. Globalisering handler også om globalt medborgerskab.
Der er behov for nye initiativer og netværk mellem folkeoplysningen, det idebetonede foreningsarbejde og det frivillige kulturliv, både i en dansk, nordisk, europæisk og global sammenhæng.
